Menu
Menu
Faber Castell udgår af vores sortiment - Få 20% indtil det er væk! Udsolgte varer kan forekomme!
Shop løs her

Spartel-, fugemasse og lim

Gratis levering ved køb over 999 kr.
Hurtig levering - 1-3 hverdage.
EAN betalinger ved køb over 500 kr.

Spartel-, fugemasse og lim.


Når man går i gang med et større DIY renoveringsprojekt er det meget sjældent, at man kommer igennem projektet uden brug af spartel-, fugemasse eller lim.

Sandspartel bruges både på nye vægge og på eksisterende vægge inden der evt. kommer en vægbeklædning på og de bliver malet.

Fugemassen bruges til at lave finish mellem f.eks. fodlister og vægge eller til at lave pæne afslutninger i hjørner.

Og med hensyn til lim, så er der altid en dims der knækker et eller andet sted.



Hvad er forskellen på sandspartel og pulverspartel?

Pulverspartel er - som navnet antyder - en pulver, der når den tilsættes vand samler sig sammen og bliver en fast masse. Konsistensen reguleres ved hjælp af vand og afhænger af, hvor tyk man selv ønsker den. Pulverspartel egner sig ikke til fuldspartling, idet den tørrer for hurtig, tørrer hårdt op og derfor ikke er velegnet til at slibe i, når det drejer sig om store overflader.

Medium sandspartelmasse er en færdigblandet spatelmasse i en let konsistens, der er perfekt til at fuldspartel en væg. Den tørre langsomt, men er til gengæld rigtig nem at slibe i og dermed efterlade væggen glat og jævn.



Hvad bruger man de to forskellige typer spartelmasse til?

Pulverspartelmassen bruger man typisk til lidt større huller i væggen - f.eks. huller efter rawplugs eller søm. Pulverspartelmasse tørrer væsentligt hurtigere end medium sandspartel og er derfor også velegnet til hurtige reparationsopgaver. Er desuden velegnet til finish, når man har fuldspartel med sandspartel og måske har et par helligdage, der lige skal rettes op på. Pulverspartelmasse egner sig ikke til fuldspartling, idet den er for tung at trække op på væggen og tørrer alt for hurtigt.

Sandspartel bruges til at fuldspartel vægge inden efterbehandling med evt. vægbeklædning og maling. Det kan bruges både på nye gipsplader, fibergipsplader og som "bund" på eksisterende vægge, for at jævne dem ud og skabe en ny og ensartet bund.

Sandspartel tørrer langsomt og synker mere i overfladen og er derfor ikke velegnet til større og dybe huller. Til gengæld er det rigtig nemt at slibe i og dermed nemt at justere ujævnheder ud.



Hvilken sandspartel skal jeg bruge?

Der finde forskellige typer af sandspartel, som har hver deres funktion afhængig hvad du skal bruge det til.

Jotun Spartel Grov bruges typisk 1. gang på meget ujævne overflader, idet det lægger sig godt ind i ujævnhederne og fylder overflade ud. Spartles typisk 2. gang med Jotun Spartel Medium, som er dermed giver en fin og ensartet overflade.

Jotun Spartel Medium bruges til plet- og fuldspartel af gipsplader, fibergibsplader og mineralske overflader, der skal skal have en glat og ensartet overflade. 

Jotun Vådrumspartel bruges til at plet- og fuldspartle vægge i badeværelset og indgår i Jotuns godkendte vådrumssystem.

 Jotun Gipsspartel Fin bruges til pletspartling og spartling af samlinger i gipsplader og andre bygningsplader. Det anbefales at spartle 2. gang med Jotun Spartel Medium.

Jotun Rulle Spartel Medium er en lettere udgave af Jotun Spartel Medium, der kan rulles på væggen i stedet for at blive trukket op med en spartel. Har samme egenskaber som Jotun Spartel Medium.


Hvad skal jeg bruge fugemasse til?

Fugemasse bruges til at lave finish på dit malerarbejde. Fugemasse bruges til at skjule små mellemrum imellem f.eks. væg og fodlister eller væg og loft. Ved at fuge disse sprækker får man en flottere finish på sit malerarbejde. Fugemasse kan også bruges til at fuge imellem brædderne i loftet, hvis du skal male dit træloft hvid og der er sprækker imellem brædderne.